|
|
|
Du er her:
Forsiden
-
Kirkegården
- Gravstedstyper |
|
|
|
|
Vejledning |
|
|
|
|
|
Denne vejledning oplyser om de
forskellige former for gravsteder, der i dag findes på Taastrup Nykirke Sogn's
kirkegård. |
|
|
|
|
|
Det traditionelle gravsted |
|
|
Disse gravsteder fås med både en,
to eller flere pladser. Det er stadig en meget udbredt gravstedsform, som
viderefører den gamle kirkegårdskultur. Gravstederne er omgivet af hække, og der
gives mulighed for individuel beplantning og anlæg. Der må placeres et eller
flere gravmonumenter efter eget valg. Gravstederne kan anvendes både til kister
og urner, og fornyelser kan som regel finde sted. |
 |
|
|
|
|
Gravsted i plæne |
|
|
Disse gravsteder fås med en eller
to pladser til kister eller som urnegravsted med 4 pladser. De anvises i
rækkefølge i plænen. Der kan nedlægges mindesten af fastsat art og størrelse.
Ved erhvervelsen skal der købes en gravstedsvase. Graven til sås med græs, og
der må ikke plantes i plænen. Til vedligeholdelse af gravstederne betales et
engangsbeløb for hele fredningsperioden. Kirkegården varetager al oprydning og
vedligeholdelse af plænen. Der kan nedsættes urner i kistegravene, og fornyelse
kan finde sted for begge typer gravsteder. |
|
|
|
|
|
Nyt kistegravsted i plæne |
|
|
Denne type gravsted er en
kombination af de to førnævnte typer gravsteder. Gravstedet har hæk bagest, og
foran gravstedet anlægges et bed af 1 meter. bredde. I bedet kan placeres gravsten
efter eget valg samt vaser og etårige blomster. Bedet beplantes og vedligeholdes
af kirkegården i hele fredningsperioden. Der betales et engangsbeløb for
vedligeholdelsen. Der kan anvises to pladser, og urner kan nedsættes i gravene.
Fornyelse kan finde sted. |
 |
|
|
|
|
Det traditionelle urnegravsted |
|
Dette gravsted kan sammenlignes
med det traditionelle kistegravsted, blot er det mindre, nemlig 1 - 1,5 m².
Der
er plads til 2-4 urner i hvert gravsted. Gravstederne er adskilt af enten lave
hække eller brostenskanter. Gravstedet kan beplantes med små, langsomt voksende
planter, og der kan anskaffes gravsten efter eget valg. Ved erhvervelse af
gravstedet betales der for renholdelse af gravstedet i hele fredningsperioden.
Fornyelse kan finde sted. |
 |
|
|
|
|
Anonym fællesgrav |
|
|
I den anonyme fællesgrav nedsættes
kun urner. De pårørende kan ikke overvære urnenedsættelsen og urnens plads er
således ukendt. Kirkegården samler 4 urner ad gangen før nedsættelse sker for at
bevare anonymiteten. Gravstedet består af plæne og blomsterplads. Der må kun lægges
blomster på blomsterpladsen, og hele gravstedsafdelingen passes af kirkegården.
Fornyelse kan ikke finde sted. |
 |
|
|
|
|
Fredningstider |
|
For kistebegravelser er
fredningstiden 30 år.
For urnenedsættelser er fredningstiden 10 år. |
|
|
|
|
Anlæg, renholdelse, beplantning
og granpålægning
(gælder ikke plænegrave) |
|
Efter begravelsen eller
bisættelsen fjerner kirkegården visne blomster fra gravstedet. Kistegrave
efterfyldes med muld og oprettes i et år efter begravelsesdatoen. Anlæg af
gravstedet kan herefter udføres. Som gravstedsejer er man forpligtet til at
holde gravstedet ved lige og i rengjort stand. Kirkegården indgår gerne aftale om
alle anlægs- og vedligeholdelsesopgaver, ligesom der kan bestilles udplantning
af blomster samt granpyntning af gravstedet. Der kan indgås aftaler med årlig
betaling eller flerårige, forudbetalte aftaler (gravstedslegater). |
|
|
|
|
|
5Gå
til top |