Kirkens historie

Byen ville have sin egen kirke
Taastrups indbyggere var meget kede af at skulle gå den lange og besværlige vej til kirken i Høje Taastrup for at deltage i søndagens gudstjeneste. Derfor besluttede man i 1902, at Taastrup skulle have sin egen kirke.

Kun et år undervejs
Allerede i 1906 havde komiteen indsamlet så mange penge, at det første spadestik kunne tages. Et år efter - den 15. december 1907 - blev den nye Taastrup Nykirke indviet af biskoppen.
 

GRUNDSTENSDOKUMENTET

 ” De 18. Juni  1906, i Kong Frederik VIII første Regeringsaar. Da Dr. Phil og theol Th. Skat Rørdam var Biskop over Sjællands Stift, Sognepræsten i Ballerup I. C. Koch, Provst for Smørum og Sokkelund Herreder og Provst I. C. Sørensen, Sognepræst for Høje Taastrup Sogn, blev Grundstenen til denne Kirke nedlagt.

 Henimod Slutningen af det 19. Aarhundrede var der hos Beboerne i den østlige Del af Høje Taastrup Sogn opstaaet Ønske om at faa opført en Kirke i denne Del af Sognet.

 Dette Ønske voksede i Styrke efterhaanden som Antallet af Beboere tiltog og da der saa i det sidste Decennium (årti) af Aarhundredet blev bygget saa meget ved Taastrup St., at der opstod en Købstadslignende By med en Befolkning af ca. 800 Mennesker, blev der ved indeværende Aarhundredets Begyndelse for Alvor taget fat paa Arbejdet for at erholde denne Kirke.

 Kommunalbestyrelsen (må være:Kommunalforeningen) valgte en Komite til at virke for Opnaaelsen af dette Ønske og denne Komite kom til at bestaa af

Købm. Joh. F. Hansen,

Kgl.Kapelmusikus L. Hegner,

Viceskoleinspektør S. Jacobsen,

Murermester L. Laugesen,

Kunstmaler C. N. Overgaard,

alle af Taastrup Stationsby.

 Denne Komite anmodede derefter Sognepræsten om at tiltræde som Formand.

 Der blev derefter sat en indsamling af Pengebidrag til Kirkens Opførelse i Gang, blandt Beboerne i Taastrup Stationsby, Klovtofte og Taastrup-Valby, hvorved der fra 220 Bidragydere blev givet Tilsagn om ca. 10.000 Kr. at udbetale dels en Gang for alle og dels med 1/5 aarligt i 5 Aar.

Samtidig dermed skænkede Proprietær C. L. Ibsen en Byggegrund paa 10.000 Alen af den til ”Lykkensgave” hørende Jord og en ”unævnt” skænkede 10.000 Kr. til Kirkens indre Udstyrelse, hvorved Sagen fik et mægtigt Stød fremad.

 I 1902 indgik Komiteen saa til Kirkeministeriet med Andragende om Understøttelse af Statskassen til Foretagendets Gennemførelse og i Rigsdagsforsamlingen 1905 – 06 blev der bevilget 18,500 Kr. af Staten til Foretagendets Realisation.

Et Udkast til Kirkebygningen var allerede fra Begyndelsen af udarbejdet af Arkitekt Clausen; paa dette arbejdedes derefter videre af Arkitekt Frits Koch efter Clausens Død, og da han ogsaa døde, fortsatte og fuldførtes tegningen til Kirken af Arkitekt Holger Jacobsen.

 De fuldførte Tegninger blev approberet af Ministeriet og Opførelsen af Kirken blev derefter udbudt i Licitation og ved denne overdraget til Murermester Laugesen som Entreprenør, der med Tømrer H. Hansen og Snedker L. Hansen overtog Kirkens Opførelse under Arkitekt Holger Jacobsens Tilsyn og Ledelse.

Arbejdet paabegyndtes i Maj Maaned.

Foretagendet har været kronet med Held indtil denne Dag, da Grundstenen nedlægges i den treenige Guds Navn, og vor Fortrøstning staar til, at Herrens Velsignelse vil hvile over Arbejdet til Værkets Fuldbringelse, og at det Maal, der har været tilsigtet ved det hele Foretagende, maa naaes og blive Kirkedistriktet til Velsignelse, Guds Rige i Befolkningen til Fremgang og hans Navn til Ære.”

 Kilde: Roskilde Dagblad, 20. juni 1906.