Taastrup Nykirke  - hele sognets kirke

Kalender
Set og sket
Fra vugge til grav
Kirken
  Arkitektur
  Kirkens historie
  Kirken i dag
  Kirkeåret
  Liturgiske farver
  Sagn og skikke
Aktiviteter
Kirkegården
Kirkens organisation
Kontakt
Links
 
 

Du er her: Forsiden - Kirken - Kirkeåret

Kirkeåret

    
Året i kirken går i ring, ligesom kalenderåret. Kirkerne i Stenlille og Stenmagle har samlet en underholdende og letforståelig grafisk fremstilling af kirkeåret. Se den her.    
Fastetiden og passionsugen (fastelavn)
Navnet Fastelavn stammer fra tysk, og betyder aftenen før fasten. I gamle dage fastede man i de 40 dage som førte op til påsken, men inden da holdt man en stor fest, som kaldtes fastelavn. Den sidste dag før fasten kaldte man hvide- eller fedtetirsdag, fordi man kun spiste brød, der var kogt i olie og drysset med florsukker, eller boller i mælk. Den første fastedag kaldte man akseonsdag, og her gik man i kirke og blev velsignet og fik tegnet et kors af aske i panden.
Førfastetiden har de tre søndage septuagesima, seksagesima og fastelavn.
Fastetiden er søndagene før påske. Før reformationen var der påbudt faste i denne 40-dages periode, som en indlevelse i Jesu lidelse og død. Fastetiden har stadig et alvorligt præg - og begrebet faste kan betyde en påmindelse om, at vi ikke kun lever af det vi besidder, og om at vi ikke kun skal leve for os selv.
En dag med sit eget præg er Mariæ Bebudelsesdag, som fejres 5. s. i fasten. Den er jo mere knyttet til jul end til påske - idet det er festen for englen Gabriels bebudelse for Maria, at hun skulle føde Jesus.
Passionsugen:
Palmesøndag, som er den dag, hvor vi mindes Jesus indtog i Jerusalem. Grunden til at dagen kaldes Palmesøndag er fordi, at befolkningen hyldede Jesus ved at hilse ham med palmegrene, som de svingede rundt i luften og kastede for hans fødder, imens de sang Hosianna.
Skærtorsdag mindes vi den første nadver, og vi mindes at Jesus vaskede disciplenes fødder. Den gamle formulering ” ren og skær” har navngivet denne torsdag i betydningen: Han gjorde dem rene og uskyldige.
Langfredag har fået sit navn efter Jesu lange tur til Golgata og hans lange pinsler på korset. På denne dag flager vi på halv i hele Danmark, og mindes den dag hvor Jesus blev korsfæstet og døde på korset.
Overalt i verden mindes denne dag med respekt og ærefrygt ved ikke at feste og more sig for meget. Dette kan også ses herhjemme, hvor kirkeklokkerne helt forstummer og først ringer igen første påskedag.

Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.

Kirkens år, kirkeåret, begynder 1. søndag i advent.

Adventstiden og Helligtrekongertidens helligdage beregnes i forhold til julen, mens fastetidens og påsketidens helligdage beregnes efter påske.

Julen ligger fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts og d. 25. april. (Det blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325, at påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1. fuldmåne efter forårsjævndøgn). Derfor kan antallet af søndage efter helligtrekonger og søndage efter trinitatis variere.
Advent

Advent betyder ”Herrens komme” og er navnet på de fire søndage optil juleaften.

I dag forbinder man julekalendere og adventskranse med denne højtid, men det er en tradition, som først kom til Danmark i 1900-tallet. 
Der er mange der mener, at det var Christian den X’s tyskefødte dronning Alexandrine, der medbragte denne skik fra Tyskland, fordi denne skik først er blevet dokumenteret hos kongehuset.
En adventskrans bør være prydet med røde bånd, der symboliserer Jesus blod, eller med lilla bånd, som er kirkens såkaldte liturgiske farve.

Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.
I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende.
Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på forskud.
Jul og helligtrekonger

Jul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec., som også kaldes Kristi fødsels dag.
Anden juledag, som også kaldes Skt. Stefans dag, er en fejring af Skt. Stefan, den første kristne martyr, og dermed for alle, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.
Nytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.
Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.
Helligtrekongers tiden har i hvert fald på dens første søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares.
Påsketiden
Påsken består egentligt ikke kun af de to påskedage, men af hele tiden frem til pinse, søndagene efter påske.
Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.
I påsketiden er der de to særlige helligdage, Bededag og Kristi Himmelfartsdag.
Bededag - 4. fredag efter påske - er egentligt en bededag for landet om afvendelse af ondt, den er ikke fejring af en bibelsk begivenhed.
Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.

Pinse og Trinitatis søndag

Pinse har fået sit navn efter det græske ord Pentkoste, som betyder den 50. dag, og det er den dag, hvor vi fejrer, at Helligånden kom til jorden. 

Som navnet hentyder til, så fejres Pinse 50 dage efter Påske og 10 dag efter Kristi himmelfart. I det nye testamente fortælles det, at de 12 apostle var samlet i Jerusalem, da et voldsomt vindstød pludselig farede igennem dem. Der kom tunger af ild til syne på apostlenes skuldre, og de begyndte pludselig at tale en masse forskellige sprog 
Man kalder også Pinsen for den kristne kirkes fødselsdag, for det var dagen hvor over 3000 mennesker blev døbt på samme tid.

Søndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest, festdagen for Gud som den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd.

Trinitatis-tiden
Tiden efter trinitatis til det nye kirkeår begynder 1. søndag i advent kaldes også det festløse halvår.
Der er ingen særlige markante helligdage bortset fra 1. søndag i november, Allehelgens dag. Den er mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre. Den bruges også mange steder som en mindedag for dem, som er døde i det forløbne år.