|
Kirkeåret
|
|
|
|
Året i kirken går
i ring, ligesom kalenderåret. Kirkerne i Stenlille og Stenmagle har
samlet en underholdende og letforståelig grafisk fremstilling af
kirkeåret.
Se den her. |
|
|
|
Fastetiden og passionsugen (fastelavn) |
| Navnet
Fastelavn stammer fra tysk, og betyder aftenen før
fasten. I gamle dage fastede man i de 40 dage som førte
op til påsken, men inden da holdt man en stor fest, som
kaldtes fastelavn. Den sidste dag før fasten kaldte man
hvide- eller fedtetirsdag, fordi man kun spiste brød,
der var kogt i olie og drysset med florsukker, eller
boller i mælk. Den første fastedag kaldte man
akseonsdag, og her gik man i kirke og blev velsignet og
fik tegnet et kors af aske i panden. |
|
Førfastetiden har de tre søndage septuagesima,
seksagesima og fastelavn.
Fastetiden er søndagene før påske. Før reformationen
var der påbudt faste i denne 40-dages periode, som
en indlevelse i Jesu lidelse og død. Fastetiden har
stadig et alvorligt præg - og begrebet faste kan
betyde en påmindelse om, at vi ikke kun lever af det
vi besidder, og om at vi ikke kun skal leve for os
selv.
En dag med sit eget præg er Mariæ Bebudelsesdag, som
fejres 5. s. i fasten. Den er jo mere knyttet til
jul end til påske - idet det er festen for englen
Gabriels bebudelse for Maria, at hun skulle føde
Jesus.
|
|
Passionsugen:
Palmesøndag, som er den dag, hvor vi mindes Jesus
indtog i Jerusalem. Grunden til at dagen kaldes
Palmesøndag er fordi, at befolkningen hyldede Jesus
ved at hilse ham med palmegrene, som de svingede
rundt i luften og kastede for hans fødder, imens de
sang Hosianna.
|
|
Skærtorsdag mindes vi den første nadver, og vi
mindes at Jesus vaskede disciplenes fødder. Den gamle
formulering ” ren og skær” har navngivet denne torsdag i
betydningen: Han gjorde dem rene og uskyldige.
|
Langfredag har fået sit navn efter Jesu lange tur
til Golgata og hans lange pinsler på korset. På denne
dag flager vi på halv i hele Danmark, og mindes den dag
hvor Jesus blev korsfæstet og døde på korset.
Overalt i verden mindes denne dag med respekt og
ærefrygt ved ikke at feste og more sig for meget. Dette
kan også ses herhjemme, hvor kirkeklokkerne helt
forstummer og først ringer igen første påskedag.
Langfredag
er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse
og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig
udformning. |
|
|
Kirkens år,
kirkeåret, begynder 1. søndag i advent.
Adventstiden
og Helligtrekongertidens helligdage beregnes i forhold til
julen, mens fastetidens og påsketidens helligdage beregnes
efter påske.
Julen ligger
fast, mens påskedag kan ligge mellem d. 22. marts og d. 25.
april. (Det blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325, at
påsken skulle holdes på den 1. søndag efter den 1. fuldmåne
efter forårsjævndøgn). Derfor kan antallet af søndage efter
helligtrekonger og søndage efter trinitatis variere. |
|
Advent |
|
Advent betyder
”Herrens komme” og er navnet på de fire søndage optil
juleaften.
I dag
forbinder man julekalendere og adventskranse med denne
højtid, men det er en tradition, som først kom til Danmark i
1900-tallet.
Der er mange der mener, at det var Christian den X’s tyskefødte dronning Alexandrine, der medbragte denne skik
fra Tyskland, fordi denne skik først er blevet dokumenteret
hos kongehuset.
En adventskrans bør være prydet med røde bånd, der
symboliserer Jesus blod, eller med lilla bånd, som er
kirkens såkaldte
liturgiske farve.
Advent betegner tiden før jul. Tiden har oprindeligt et
bodspræg, man skulle berede sig til at tage imod Kristus.
I adventstidens tekster tales der ikke kun om at berede sig
på jul, men også på Kristi genkomst ved tidernes ende.
Derfor har advent i kirken også et andet præg end i den
almindelige opfattelse i dag, hvor advent er julen på
forskud. |
|
Jul og
helligtrekonger |
 |
|
Jul er
festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af
forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d.
25. dec., som også kaldes Kristi fødsels dag.
Anden juledag, som også kaldes Skt. Stefans dag, er en
fejring af Skt. Stefan, den første kristne martyr, og
dermed for alle, som er døde for troens skyld. Det kan
være lidt vanskeligt at holde dette sammen med
forventningen om en julegudstjeneste.
Nytårsdag
er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8.
dagen end for årsskiftet.
Helligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens
afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene
fra Østerland.
Helligtrekongers tiden har i hvert fald på dens første
søndage præg af temaet, at Jesu herlighed åbenbares.
|
|
|
Påsketiden |
|
Påsken
består egentligt ikke kun af de to påskedage, men af
hele tiden frem til pinse, søndagene efter påske.
Påskedag
er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om
julen fejres af flere). Det er festen for Jesu
opstandelse.
I
påsketiden er der de to særlige helligdage, Bededag og
Kristi Himmelfartsdag.
Bededag - 4. fredag efter påske - er egentligt en
bededag for landet om afvendelse af ondt, den er ikke
fejring af en bibelsk begivenhed.
Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen
for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd. |
|
Pinse og
Trinitatis søndag |
|
Pinse har fået
sit navn efter det græske ord Pentkoste, som betyder den 50.
dag, og det er den dag, hvor vi fejrer, at Helligånden kom
til jorden.
Som navnet
hentyder til, så fejres Pinse 50 dage efter Påske og 10 dag
efter Kristi himmelfart. I det nye testamente fortælles det,
at de 12 apostle var samlet i Jerusalem, da et voldsomt
vindstød pludselig farede igennem dem. Der kom tunger af ild
til syne på apostlenes skuldre, og de begyndte pludselig at
tale en masse forskellige sprog
Man kalder også Pinsen for den kristne kirkes fødselsdag,
for det var dagen hvor over 3000 mennesker blev døbt på
samme tid.
Søndag efter
pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds
fest, festdagen for Gud som den treenige Gud, Fader, Søn og
Helligånd. |
|
Trinitatis-tiden |
|
Tiden
efter trinitatis til det nye kirkeår begynder 1. søndag
i advent kaldes også det festløse halvår.
Der er
ingen særlige markante helligdage bortset fra 1. søndag
i november, Allehelgens dag. Den er mindedag for dem,
som gennem deres liv har rakt kristentroen videre. Den
bruges også mange steder som en mindedag for dem, som er
døde i det forløbne år.
 |
|
|