Taastrup Nykirke  - hele sognets kirke

Kalender
Set og sket
Fra vugge til grav
Kirken
  Arkitektur
  Kirkens historie
  Kirken i dag
  Kirkeåret
  Liturgiske farver
  Sagn og skikke
Aktiviteter
Kirkegården
Kirkens organisation
Kontakt
Links
 
 

Du er her: Forsiden - Kirken - Sagn og skikke

     
Hvor kommer påskeægget fra?
-Og hvorfor pynter vi op med påskelam?
   

Påske med æg og lam

Grunden til, at man også forbinder æg med påske kan skyldes den tiende ordning, som man havde før i tiden. Man betalte tiende til kirken eller herremanden, tiendeåret sluttede altid skærtorsdag. Her blev den sidste tiende betalt med æg, og det sidste æg man gav blev kaldt et afladsæg. Afladsægget var et tegn på at man var skyldfri, og det blev altid velsignet i kirken og siden overrakt på en festlig måde. Man farvede fx ægget rødt, fordi det mindede om Jesu blod, der symboliserer renselsen fra skyld og synd.

Senere hen begyndte man også at male æggene i andre farver, og fra det 17. årh. begyndte man også på at forære påskeæg og papæg, som almindelige påskegaver.

 
I dag pynter vi op til påske med æg og lam. Det er nogle traditioner, som efterhånden har udviklet sig uafhængigt af kirken, men det har sin oprindelse her.

I det gamle testamente fortælles det om påsken, at Moses fik besked fra Gud om, at alle hebræere i Ægypten skulle slagte et lam og stryge dets blod på dørkarmene, og stege og spise kødet. Døden gik rundt i gaderne om natten og dræbte den førstefødte , og kun der hvor der var blod på karmene, ville folk blive skånet.  Det er nok en af grundene til at vi også i dag forbinder påsken med små lam, som der pyntes op med.