Menighedsrådene i Danmark |
||
|
Følg
dette link og læs om :
Bekendtgørelse af lov om
menighedsråd
Et menighedsråd består af 6-15 lægfolk, der er valgt for 4 år, samt af sognets præst(er). Antallet af valgte lægfolk afhænger af indbyggertallet. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år, har stemmeret og er valgbare. Traditionelt opstilles der til langt de fleste af menighedsrådene kun én kandidatliste, mens der til et mindretal af rådene opstilles to eller flere lister. Kandidatlisterne repræsenterer for det meste forskellige kirkelige/teologiske holdninger, men nogle lister opstilles af politiske partier, især Socialdemokratiet. Er der kun opstillet én kandidatliste, holdes der ikke afstemning, men valget er gennemført som aftale- eller fredsvalg. Ved menighedsrådsvalget i 2004 blev 242 af i alt 2.218 menighedsråd valgt ved afstemning. Det var et betydeligt mindre antal end ved de foregående valg. Valgdeltagelsen i de sogne, hvor der var afstemningsvalg, lå imidlertid med en gennemsnitlig stemmeprocent på 17,0 på niveau med tidligere valg.
|
En
meget væsentlig opgave for et menighedsråd er at
vælge præst, når et embede bliver ledigt. Som
hovedregel er det en forudsætning for at blive præst
i folkekirken, at man er teologisk kandidat fra et
dansk universitet. Et menighedsråd skal indstille
to af ansøgerne til et ledigt embede som
sognepræst. Hvis en ansøger indstilles enstemmigt,
skal kirkeministeren, som foretager udnævnelsen,
følge menighedsrådets ønske. Det samme gælder i de
fleste tilfælde, hvis menighedsrådet indstiller en
ansøger med to tredjedeles flertal. I sogne, hvor
der er mere end en præst, skal kirkeministeren dog i
nogle tilfælde tage hensyn til et mindretal i
sognet. Det kan betyde, at mindretallets kandidat
bliver udnævnt. Selv om præstevalg er en væsentlig opgave, beskæftiger menighedsrådet sig dog mest med administrative og ledelsesmæssige opgaver: administration og vedligeholdelse af kirkebygninger, præsteboliger, mødelokaler, kontorer og kirkegårde. Menighedsrådet er arbejdsgiver for personalet ved kirken såsom kordegn, kirketjener, organist og kor samt medarbejdere på kirkegården. Arbejdsgiveransvaret varetages som hovedregel af et af menighedsrådets medlemmer, der er udpeget som kontaktperson til medarbejderne.
|
Menighedsrådet fastlægger sammen med præsternes
tidspunkter for gudstjenester, bestemmer, hvad
indsamlinger i kirken skal bruges til, og tager
stilling til ændringer i den liturgi og de ritualer,
som bruges i den enkelte kirke. Større ændringer i
liturgien kræver også godkendelse fra biskoppen. Et menighedsråd kan iværksætte kirkelige aktiviteter ud over gudstjenesterne. Det gør menighedsrådene også i stadigt stigende udstrækning, men de har ikke pligt til at gøre det. Et menighedsråd kan også bevilge støtte til kirkelige aktiviteter, som iværksættes af andre. I mange år satte den kirkelige lovgivning ret snævre grænser for, hvilke aktiviteter menighedsrådet kunne bruge penge på. Men dels er lovgivningens regler generelt blevet liberaliseret, dels har det siden 1989 været muligt for menighedsrådene at få dispensation fra en meget stor del af den kirkelige lovgivning, så de kan tage nye initiativer. Som følge af dette er der startet mange forskellige nye aktiviteter, først og fremmest inden for diakoni (kirkeligt/socialt arbejde), børne- og ungdomsarbejde og undervisning samt i form af medie-arbejde.
|