|
Følg
dette link og læs om :
Bekendtgørelse af lov om
menighedsråd
Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert sogn.
Nogle steder har to små sogne valgt fælles
menighedsråd. En del større sogne er delt i
distrikter med hver sit menighedsråd. I alt er der
derfor ca. 2.200 menighedsråd.
Et
menighedsråd består af 6-15 lægfolk, der er valgt
for 4 år, samt af sognets præst(er). Antallet af
valgte lægfolk afhænger af indbyggertallet. Alle
medlemmer af folkekirken, som er over 18 år, har
stemmeret og er valgbare. Traditionelt opstilles der
til langt de fleste af menighedsrådene kun én
kandidatliste, mens der til et mindretal af rådene
opstilles to eller flere lister. Kandidatlisterne
repræsenterer for det meste forskellige
kirkelige/teologiske holdninger, men nogle lister
opstilles af politiske partier, især
Socialdemokratiet. Er der kun opstillet én
kandidatliste, holdes der ikke afstemning, men
valget er gennemført som aftale- eller fredsvalg.
Ved
menighedsrådsvalget i 2004 blev 242 af i alt 2.218
menighedsråd valgt ved afstemning. Det var et
betydeligt mindre antal end ved de foregående valg.
Valgdeltagelsen i de sogne, hvor der var
afstemningsvalg, lå imidlertid med en gennemsnitlig
stemmeprocent på 17,0 på niveau med tidligere valg.
|
En
meget væsentlig opgave for et menighedsråd er at
vælge præst, når et embede bliver ledigt. Som
hovedregel er det en forudsætning for at blive præst
i folkekirken, at man er teologisk kandidat fra et
dansk universitet. Et menighedsråd skal indstille
to af ansøgerne til et ledigt embede som
sognepræst. Hvis en ansøger indstilles enstemmigt,
skal kirkeministeren, som foretager udnævnelsen,
følge menighedsrådets ønske. Det samme gælder i de
fleste tilfælde, hvis menighedsrådet indstiller en
ansøger med to tredjedeles flertal. I sogne, hvor
der er mere end en præst, skal kirkeministeren dog i
nogle tilfælde tage hensyn til et mindretal i
sognet. Det kan betyde, at mindretallets kandidat
bliver udnævnt.
Selv om præstevalg er en væsentlig opgave,
beskæftiger menighedsrådet sig dog mest med
administrative og ledelsesmæssige opgaver:
administration og vedligeholdelse af kirkebygninger,
præsteboliger, mødelokaler, kontorer og kirkegårde.
Menighedsrådet er arbejdsgiver for personalet ved
kirken såsom kordegn, kirketjener, organist og kor
samt medarbejdere på kirkegården.
Arbejdsgiveransvaret varetages som hovedregel af et
af menighedsrådets medlemmer, der er udpeget som
kontaktperson til medarbejderne.
|
Menighedsrådet fastlægger sammen med præsternes
tidspunkter for gudstjenester, bestemmer, hvad
indsamlinger i kirken skal bruges til, og tager
stilling til ændringer i den liturgi og de ritualer,
som bruges i den enkelte kirke. Større ændringer i
liturgien kræver også godkendelse fra biskoppen. Et
menighedsråd kan iværksætte kirkelige aktiviteter ud
over gudstjenesterne. Det gør menighedsrådene også i
stadigt stigende udstrækning, men de har ikke pligt
til at gøre det. Et menighedsråd kan også bevilge
støtte til kirkelige aktiviteter, som iværksættes af
andre.
I
mange år satte den kirkelige lovgivning ret snævre
grænser for, hvilke aktiviteter menighedsrådet kunne
bruge penge på. Men dels er lovgivningens regler
generelt blevet liberaliseret, dels har det siden
1989 været muligt for menighedsrådene at få
dispensation fra en meget stor del af den kirkelige
lovgivning, så de kan tage nye initiativer. Som
følge af dette er der startet mange forskellige nye
aktiviteter, først og fremmest inden for diakoni
(kirkeligt/socialt arbejde), børne- og
ungdomsarbejde og undervisning samt i form af medie-arbejde. |